top of page
Lindevej 40, 2630 Tåstrup
ANTAL VISNINGER:
Sagsnr. 14o-3640
Energimærke

E

Nyd køkkenet... Superflot istandsat villa

Velkommen til Lindevej, som er beliggende i et fredeligt og eftertragtet kvarter i Tåstrup, med svømmehallen, Parkskolen, Borgerskolen og indkøbsmulighederne på Tåstrup Hovedgade indenfor bekvem gåafstand. Hvis du ikke kender Tåstrup bør du også notere dig, hvor kort afstanden reelt er til Tåstrup S-togsstation og City 2 indkøbscenter, samt at både Roskildevej og Holbækmotorvejen nås på få minutter i bil.

 

Velankommen til denne bolig er det først du bemærker dig et smukt, klassisk hus med hvid facade og rødt tag. Inden man træder indenfor bemærker man, at huset har en carport samt en elegant tilbygning, som huser boligens flotte køkken.

 

Indendøre mødes man af en praktisk entre med adgang til husets meget store og lyse stue-alrum med kig udover haven. Fra stuen er der adgang til et værelse, et nyt badeværelse, køkken, et større soveværelse samt nedgang til kælderen. Kælderen er i en rigtig pæn stand med vaskerum, endnu et badeværelse, separat toilet og et ekstra rum med mulighed for opbevaring.

 

Endelig rummer huset også det nye køkken, der er en oplevelse i sig selv. Køkkenet befinder sig i tilbygningen på huset, med panoramaudsigt samt udgang til den ene af husets to terrasser. Der er god plads til et spisebord og det at nyde sin morgenkaffe her skal nok opleves, snarere end beskrives. Men billederne taler vist et tydeligt sprog.

 

Her er tale om en rigtig flot bolig for den lidt kræsne køber, der værdsætter en attraktiv og fredelig adresse og gerne vil have et nemt og praktisk hus med lidt ekstra.

Kontakt os på +45 30 33 88 85 eller info@ellekildebolig.dk

Hammerensgade 1 | 1267 København K | www.ellekildebolig.dk

BOLIGER

ellekilde

UAFHÆNGIG EJENDOMSMÆGLER

bottom of page